The Coffee Collective

Cappuccino at Coffee Collective

Cappuccino

Comments { 0 }

Palæo chicken at Torvehallerne

Palæo chicken at Torvehallerne

Comments { 0 }

Dragsholm Spisehus’ marinerede sild

Marinerede sild på Dragsholm Spisehus

Comments { 0 }

Orangeriet gør en almindelig mandag smuk

Der findes næppe mere æstetisk stimulerende rammer at indtage en hønsesalat og et glas kølig hvidvin i end Orangeriets smukke, nordiske vinterhave med udsigt til Kongens Have og Rosenborg

Orangeriet Kongens Have

Det var mandag og min medspiser Pep og jeg var på jagt efter et godt spisested at indtage frokosten i København. Faktisk ikke en helt let opgave på ugens første dag, hvor en del restauranter har hevet hængeporten op. Det var rystende råkoldt, men himlen var frostklar og solen skinnede i en grad så man tilgav alt, inklusive januars mange korte, gråmelerede dage.

Af ukendt årsag mente jeg, at Henrik Ydes Andersens Dimsum på Sankt Annæ Plads havde åbent mandag. Det var helt forkert og så stod man skuffet dér og kunne skimte konturerne af en sovende restaurant gennem mørke afvisende vinduer. My mistake. Kulden bed og kroppen var begyndt at blive svag af sult. Ikke noget med igen at ankomme til en lukket dør – så nu ringede vi først.

Stramt komponeret hønsesalat

Orangeriet Kongens Have skal have stor tak for at holde åbent om mandagen – og for at have plads! Kolde, hungrende, men lettede entrede vi det smukke vinterhavelokale med de store, hvide og sprossede vinduespartier, hvorigennem man ser ud på Kongens Have med Rosenborg Slot i baggrunden. Farverne er stilfuldt holdt i hvidt og svage grønne nuancer, med en mere kæk grøn ledning til lamperne.

Et par udenlandske turister havde også valgt at lægge frokosten i hænderne på tidligere gourmet- og konkurrencekok Jasper Kure, der sammen med sin kæreste Marie Legaard har overtaget lokaliteterne efter Geranium. Og vi kunne ikke undgå at føle os blot en smule stolte over hele dette københavnske næsten H.C Andersenske sceneri, vi havde udsigt til i Orangeriets elegante setting. Faktisk gives næppe mere optimale rammer om en hønsesalat og et glas kølig hvidvin.

Hønsesalat hos Orangeriet Kongens Have

Kunne hønsesalaten så leve op til de så æstetisk stimulerende omgivelser? Afgjort! Helt i tråd med indretningen var Orangeriets fortolkning af en hønsesalat en stramt komponeret, enkel og delikat anretning. Vi var ude i en hønsesalat med ”svampe, æble, bladselleri og persille”, alt fint komponeret, balanceret og anrettet på et stykke groft rugbrød med bladsellerien som høvlede strimler af fine træspåner liggende øverst. Smukt og velsmagende.

Sancerre fås på glas

Pep blev fristet af ”Rugbrød med pocheret torskerogn, rygeostcreme, dild og kapers”.  Efter utvetydigt udsagn fuldt ud tilfredsstillende. Vi drak hver et glas udmærket Risling Reserva til 65 kr. glasset. For sent opdagede jeg, at en af mine favoritter, Sancerre også fås på glas til 85 kr. – well, næste gang. For Orangeriet er bestemt endnu et besøg værd – aftenkortet ser fristende  ud, men omgivelserne kommer til sin fulde ret i dagslys.

Betjeningen var meget venlig, imødekommende og aldrig anmassende.  Kort sagt – Orangeriet Kongens Have reddede i den grad dagen på en mandag.

Orangeriet Kongens Have

Kronprinsessegade 13

1306 København K

Tlf: +45 33 11 13 07

 

 

 

Comments { 0 }

One of the best cappuccinos in Copenhagen

Cappuccino from Coffee Collective in Torvehallerne.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

It never fails to impress me – carefully made and with agent Cooper’s words ‘damn good’ …cappuccino at The Coffee Collective, Copenhagen. Check out The Coffee Collective’s website.

Comments { 0 }

Aldrig har en rejemad smagt bedre..

Resultatet af fangsten efter 2 timer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg har fået en ny hobby i sommer. Jeg stryger rejer – det lyder så let. Det er det ikke. Det er faktisk både anstrengende og tidskrævende, men samtidigt er det sjovt, lettere vanedannende og en nærmest meditativ øvelse, hvor man glemmer tid og sted. Og efter flere timers arbejde med strygning og pilning venter belønningen så med indtagelse af de fineste og friskeste fjordrejer.

Jeg holder meget af fjordrejens sarte, men koncentrerede smag og tænk om man selv kunne fange denne danske delikatesse og bringe foretten hjem i et net. Det ville være noget! Jeg har sommerhus ved den del af Lammefjorden, der ikke er inddæmmet. Lammefjorden løber ud i Isefjorden, som bryster sig af sit glimtende guld – fjordrejen, så mon ikke det drypper lidt på degnen, tænkte jeg.. Det indkøbte rejenet blev resolut kastet over skulderen og jeg hankede – meget optimistisk skulle det vise sig – op i en ret stor rød gulvspand og begav mig ned til fjorden.

6 hesterejer og 1 tangål

Jeg satte nettet i vandet, strøg/skubbede det igennem det øverste lag sand og tjekkede derefter spændt indholdet, der bestod af et par muslingeskaller. Det gjorde jeg igen og igen mange steder på det helt lave og det dybere. Efter 1 time havde jeg fanget 6 gråmelerede hesterejer, 1 tangål og adskillige små krabber, men ingen fjordrejer. Den pauvre fangst blev bevilliget friheden tilbage og jeg returnerede slukøret med rungende spand til sommerhuset, uden forret!

Første forsøg var unægtelig en skuffelse, men med viden og øvelse kommer som bekendt… ja i dette tilfælde faktisk fjordrejer på brødet. For efter dels en tekniksnak med hvalmærkeren Mikkel, hvis mor med stor succes stryger rejer i Isefjorden og dels en tur på Google, begav jeg mig dagen efter udstyret med ny indsigt af sted igen. Denne gang i øvrigt med en mere neddæmpet beholder i form af en mindre plasticpose..

Rejerne skal rystes 

Det gjaldt om at stryge og tage fat om især bælgtangplanter og ryste dem rigtig godt. Det gav pote.. i hvert fald ind imellem. Det vrimlede ikke med fjordrejer for hver gang jeg fandt, hvad jeg mente var en egnet plante, men glæden ved endelig at se en rigtig fjordreje i nettet var stor. Og efterhånden gik der sport i at se, hvor mange rejer jeg kunne fange ved en enkelt strygning. Rekorden er 11! Jo, der kan være lidt langt mellem rejerne og arbejdsstillingen kan efter noget tid mærkes i skuldrer og nakke, men når der så er fangst…! Jeg kunne være blevet ved og ved, men måtte tvinge mig op af vandet efter 2 timer, hvor jeg havde strøget nok rejer til to godt belagte madder og aldrig har en rejemad smagt bedre. Siden har jeg været ude 4 gange. Jeg er stadig en grøn rejestryger, men vil kridte mine røjsere og være mere end klar, når fjordreje sæsonen starter igen i juni.

 

 

 

 

 

 

 

Comments { 0 }