Tag Archives | stryge

Aldrig har en rejemad smagt bedre..

Resultatet af fangsten efter 2 timer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg har fået en ny hobby i sommer. Jeg stryger rejer – det lyder så let. Det er det ikke. Det er faktisk både anstrengende og tidskrævende, men samtidigt er det sjovt, lettere vanedannende og en nærmest meditativ øvelse, hvor man glemmer tid og sted. Og efter flere timers arbejde med strygning og pilning venter belønningen så med indtagelse af de fineste og friskeste fjordrejer.

Jeg holder meget af fjordrejens sarte, men koncentrerede smag og tænk om man selv kunne fange denne danske delikatesse og bringe foretten hjem i et net. Det ville være noget! Jeg har sommerhus ved den del af Lammefjorden, der ikke er inddæmmet. Lammefjorden løber ud i Isefjorden, som bryster sig af sit glimtende guld – fjordrejen, så mon ikke det drypper lidt på degnen, tænkte jeg.. Det indkøbte rejenet blev resolut kastet over skulderen og jeg hankede – meget optimistisk skulle det vise sig – op i en ret stor rød gulvspand og begav mig ned til fjorden.

6 hesterejer og 1 tangål

Jeg satte nettet i vandet, strøg/skubbede det igennem det øverste lag sand og tjekkede derefter spændt indholdet, der bestod af et par muslingeskaller. Det gjorde jeg igen og igen mange steder på det helt lave og det dybere. Efter 1 time havde jeg fanget 6 gråmelerede hesterejer, 1 tangål og adskillige små krabber, men ingen fjordrejer. Den pauvre fangst blev bevilliget friheden tilbage og jeg returnerede slukøret med rungende spand til sommerhuset, uden forret!

Første forsøg var unægtelig en skuffelse, men med viden og øvelse kommer som bekendt… ja i dette tilfælde faktisk fjordrejer på brødet. For efter dels en tekniksnak med hvalmærkeren Mikkel, hvis mor med stor succes stryger rejer i Isefjorden og dels en tur på Google, begav jeg mig dagen efter udstyret med ny indsigt af sted igen. Denne gang i øvrigt med en mere neddæmpet beholder i form af en mindre plasticpose..

Rejerne skal rystes 

Det gjaldt om at stryge og tage fat om især bælgtangplanter og ryste dem rigtig godt. Det gav pote.. i hvert fald ind imellem. Det vrimlede ikke med fjordrejer for hver gang jeg fandt, hvad jeg mente var en egnet plante, men glæden ved endelig at se en rigtig fjordreje i nettet var stor. Og efterhånden gik der sport i at se, hvor mange rejer jeg kunne fange ved en enkelt strygning. Rekorden er 11! Jo, der kan være lidt langt mellem rejerne og arbejdsstillingen kan efter noget tid mærkes i skuldrer og nakke, men når der så er fangst…! Jeg kunne være blevet ved og ved, men måtte tvinge mig op af vandet efter 2 timer, hvor jeg havde strøget nok rejer til to godt belagte madder og aldrig har en rejemad smagt bedre. Siden har jeg været ude 4 gange. Jeg er stadig en grøn rejestryger, men vil kridte mine røjsere og være mere end klar, når fjordreje sæsonen starter igen i juni.

 

 

 

 

 

 

 

Comments { 0 }